Gå til hovedindhold

Unges aftryk i Rådhusparken

‎De 5 værker ”Unges aftryk i Poesiparken” kan du se i portalerne i remisen i Rådhusparken. Værkerne er skænket af advokat Ole Kildeby og midler fra midtbyudvikling.

Foto af digt graveret i træ på Remisen

Indhold

    60 elever fra tre 10. klasser i Frederikshavn har på fire workshops i efteråret 2022 sammen med Peter Dyreborg indgået i en kreativ skabende proces, hvor de har leget og eksperimenteret med sproget og fået øjnene op for, hvad poesi også kan være. Inspireret af de unges ord og sætninger har Peter Dyreborg, der selv er opvokset og har gået i skole i Frederikshavn, skrevet fem digte.

    Peter Dyreborg er født i 1976 i Frederikshavn og i dag bosat i Valby. Han er den mest aktive og erfarne poetry slammer i Danmark. Han er underviser i og er arrangør af poetry slam og spoken word, ligesom han er tilknyttet Det Kongelige Teater. Han har desuden udgivet ni bøger, blandt andet digtsamlingen ”Bestseller” fra 2003 og senest “Forbrydelse og saft” fra sidste år.

    De 5 digte kan ses når du går igennem portalerne i Remisen, som er Rådhusparkens samlende element.


    Unges aftryk i Rådhusparken er støttet af midler fra:

    • Huskunstnerordningen – Statens Kunstfond
    • Børns Møde Med Kunsten
    • Nancy Christensen og Ethel og Hans Hansens Kunstfond
    • Udvikling af Frederikshavn midtby, Frederikshavn Kommune
    • Advokatfirmaet Ole Kildeby har sponseret værkerne