Når kopperne får te
Værket "Når kopperne får te" hænger ud for Kop og Kandes butik på Rimmenstorvet
På værket ses et børnerim, skrevet af Jan Mogensen, som er dansk illustrator og forfatter, der hovedsageligt har illustreret bøger for børn og unge.
Jan Mogensen er født den 11. november 1945 i Malmø og er autodidakt. I begyndelsen af 1980´erne begyndte han at tegne og skrive for børn, de første år sideløbende med arbejdet som malermester, senere som heltidsbeskæftigelse.
Jan Mogensen blev inspireret, da han selv havde små børn, da han opdagede at der manglede et alternativ til den socialrealisme, der dengang kendetegnede stort set al ny børnelitteratur. Denne mangel satte ham i gang som forfatter og illustrator.
Det er det første værk i Poesiparken med børnerim. Værket er sponsoreret af Kop og Kande.
Når kopperne får te
begynder de at le
men får de chokolade
bli’r de utroligt glade