Når jeg bliver gammel
Værket ”Når jeg bliver gammel” med Gnags kan du se ved indgangen til Rådhuscentret
Værket er sidste vers fra sangen ”Når jeg bliver gammel” fra albummet Mr. Swing King fra 1989. Værket er skænket af Frederikshavn Byfond til Rådhuscentret.
Det er en livskraftig sang om dét af blive gammel – og om de forventninger man har til den sidste fase af livet. Sangen er skrevet af Peter AG.
Peter AG og Gnags er også på en flise i vores gågade – og da der blev søgt rettigheder til at bruge verset – så sagde han JA med det samme – og fortalte at han var utrolig stolt over at være en del af Poesiparken.
De fleste danskere kender Gnags, i hvert fald gør alle over 40 år.
Sange som ”Slingrer ned ad Vestergade”, ”Rytmehans”, ”Vilde kaniner” og ”Når jeg bliver gammel” har vi hørt og sunget med på mange gange igennem de sidste mange år.
Gnags er en dansk rockgruppe, der har eksisteret siden 1966. Gruppen er dannet i Skjern i 1966 af brødrene Peter Andreas Gjerluf Nielsen og Jens Johan Gjerluf Nielsen. Selvom gruppen har skiftet medlemmer flere gange i løbet af de sidste mere end 5o år, er Peter A.G. stadig med. Han er gruppens forsanger og tekstforfatter. Efter de første år, hvor der blev skrevet sange på engelsk, er alle gruppens sange på dansk, og ofte har Gnags' tekster forholdt sig til såvel samfundets som livets store spørgsmål og emner.
Når jeg bliver gammel
Skal byen kende til kærlighed,
der hvor solen går ned
Der er et lys,
der rækker helt ind til land
på den anden side af ensomheden
Når jeg bliver gammel
Så du gammel selv