Gå til hovedindhold

Når der blir mørkt

‎Værket ”Når der blir mørkt” finder du Havnepladsen 12, den nordlige gavl. Værket er sponseret af Frederikshavn Havn.

Poesi Havnen "Når der bliver mørkt"

Indhold

    Jan Michael Madsen er født den 29.7.1965 i Hammerum ved Herning. Faren var trafikassistent ved DSB, og moren var syerske. Efter nogle år i Hammerum og Helsingør, flyttede familien til Kvissel, en lille stationsby udenfor Frederikshavn. Efter endt folkeskole, startede Jan Michael på Teknisk skole i Frederikshavn på maskinarbejderlinjen. Han fik lærerplads på Alpha Diesel og fik efter endt læretid tilbudt et fast job. Men noget andet var begyndt at trække. Han var begyndt at arbejde som bartender i weekenden, og han var begyndte at spille skuespil i byens årlige revy; Møllerevyen.

    Så efter at have sagt sit job op på Alpha Diesel, arbejdede Jan Michael i restaurationsbranchen, samtidig med at han begyndte at skrive tekster og sange om livet i Frederikshavn. Det startede med sommerrevyerne ”HVA SÅ” i Moby Dicks baggård, fortsatte med ”Madsen & Thrane show” og senere med tekster om Tordenskiold.

    Jan Michael Madsen er nu direktør for Fonden Tordenskiold, og han har været med, siden projektet startede som et skoleprojekt på Frederikshavn Produktionsskole i 1998. Han har igennem de mere end 20 år videreudviklet de historiske dage. Ligesom han i forbindelse med Frederikshavn bys 200 års købstadsjubilæum skabte to store teaterkoncerter om byens udvikling.

    Citatet i Poesiparken stammer fra sangen ”Når der blir mørkt”, skrevet til første teaterkoncert i 2018; ”Historien om Købstaden”. Og Selvom Jan Michael ikke er født i Frederikshavn, flyder byens blod i hans årer, hvilket blandt andet kommer til udtryk i denne fine tekst.