Lyse nætter
Værket "Lyse nætter" er et af fem værker, som er placeret på læskærmene på Lodstorvet
Værkerne fortæller om Frederikshavns nærhed til havet. Og det er fotograf Linda Suhr, Suhr Production, der har taget billederne til Lodstorvet.
På værket er teksten til første vers af ”Lyse nætter” skrevet af Alberte Winding eller blot Alberte. Hun er født i 1963 og er dansk sanger og skuespiller. Hendes hovedudtryksmåde er musikken, og hun har udgivet en række plader med popmusik og børnemusik. Sangen "Lyse nætter" er fra 1981 - og stammer fra solopladen Lyse Nætter. Denne plade var rettet mod det voksne publikum. Alberte har også et stort børnepublikum, og er kendt som LUNA i Bamse og Kylling.
De 5 værker på Lodstorvet er en gave fra Byfonden til Frederikshavn i anledning af Frederikshavns købstadsjubilæum.
Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
Lyse nætter er tilbage