Gå til hovedindhold

Hører du

‎Værket "Hører du" kan se på trappen ved Værkergrunden på Rådhus Alle

"Hører du" digt af Carl Scharnberg på trappetrin ved tidligere værkergrund i Frederikshavn

Indhold

    På trappetrinet kan du se et digt af forfatteren Carl Scharnberg (1930-95), der arbejdede fra sin tidlige ungdom som politisk aktivist og siden også som digter. Han er ofte blevet kaldt «arbejderklassens digter» og «den røde digter fra Vrå».

    Sammen med to søstre voksede han op i et arbejderhjem i Åbenrå, Sønderjylland. Faderen, Bruno, var skrædder; moderen, Marie, havde rengøringsarbejde.

    Opvæksten var præget af 1930'ernes arbejdsløshed og vanskelige forhold. Det har Scharnberg givet stemme til i flere af sine digte

    Scharnbergs bedstemor havde stor betydning for ham. Hun var arbejderkvinde, enke med 7 børn og med til at stifte Kvindeligt Arbejderforbund i Haderslev.

    Carl Scharnberg døde 2. oktober 1995. Han holdt foredrag i en SiD-fagforening, da et hjertestop brat satte punktum for et liv præget af brændende fagligt, politisk og kulturelt engagement. I Søndergade kan du i øvrigt se værket ”Forandring” – som Carl Scharnberg også har digtet.

    Trappedigtet er en gave fra Trigon til Frederikshavn i anledning af Frederikshavns købstadsjubilæum.

    Den der ikke tør vælge
    ad hvilken vej han vil gå.
    Ender som sten i den trappe
    de stærke vil træde på