Gå til hovedindhold

Forandring

‎Værket “Forandring" kan du se i Søndergade tæt på passagen til Midtpunkt

Poesiværk Forandring

Indhold

    Værket er skænket af Socialdemokratiet til Frederikshavn i anledning af byens 200 års købstadsjubilæum.

    Carl Scharnberg har skrevet digtet. Han blev ofte kaldt "arbejdsklassens digter" - og hans digte havde klare budskaber om brændende politiske spørgsmål. Det valgte digt har også et stærkt budskab om at stå sammen. Carl Scharnberg døde 2. oktober 1995, da et hjertestop brat satte punktum for et aktivt liv.

    Placering og materialevalg hænger sammen - det er ikke tilfældigt, at værket står uden for det, der i sin tid var Brødrene Houmøllers Jernstøberi og Maskinfabrik, senere kendt som Alpha Diesel. Og værket er lavet i stål. 

    Carl Scharnberg er den første digter, der har to digte med i Poesiparken. ‘Hører du’ kan ses på trappen ved Værkergrunden. 

    "Forandring" blev indviet fredag den 23. november 2018, hvor Poesiparken kunne fejre 1 års fødselsdag med sit 12. værk.

    Ingen kan alt.
    Alle kan noget.
    Spørgsmålet er:
    Hvad er det,
    vi vil?
    Der begynder
    forandringen!