Gå til hovedindhold

Vi sejler ikke...

‎I Poesipark Frederikshavn har vi et hjemhavnscitat; Vi sejler ikke, fordi der er et hav. Men fordi der er en havn!

Flisepoesi "Vi sejler ikke"

Indhold

    I Frederikshavns nye gågade, som blev indviet i 2021, finder du 12 værker i belægningen.

    Frederikshavn har nære relationer til Norge og Sverige - og Danmark, Norge og Sverige er også historisk, kulturelt og sprogligt forbundne. Derfor er der valgt skandinavisk poesi, der knytter sig til de enkelte lande, som passer til Frederikshavn. Der er er svensk poesi i den nordlige ende af gågaden, dansk i midten og norsk i den sydlige ende.

    Poesien med hjemhavnscitatet skaber tanker om havet, som er unikt og som drager. I filosofisk sammenhæng finder man sjælero i at gå langs havet – og det er her man har de allerbedste forudsætninger for at fornemme himmel og hav. Horisontlinjen, koblingen mellem vand og land og himmel, er unikt for Danmark. Hjemhavnscitatet får os til at mindes og længes til hjemlandet, hjemegnen, hjemhavnen – altså det sted man kommer fra.

    Vi sejler ikke,
    fordi der er et hav.
    Men fordi
    der er en havn.